Kirkedøren kan også åbnes udad

Af tidl. domprovst Poul E. Andersen, Odense, Kronik i Morgenavisen Jyllands-Posten, Tirsdag den 16. januar 2007. Oprindelig titel: "Farisæerdrømme".

Det er næstekærligheden, den uafkortede, den globale, det drejer sig om. Det er her, jeg skal være soldaten, lære at gå i takt og kæmpe min kamp for Gud og mig selv, om det så må koste al kristendom livet. Et svimlende sekund! Jo, endelig. En kirkedør kan også åbnes udad, skriver dagens kronikør.

Kirken havde fået et nyt orgel. Ved indvielsen var der fest i det lille sogn. Det var en anonym