De arabiske studier i Europa - Forord og Indledning

Forord

 I 1944 udkom min ’Die arabischen Studien in Europa vom 12. bis in den Anfang des 19. Jahrhunderts’ i serien ’Beiträgen zur Arabistik, Semitistik und Islamwissenschaft’ (udg. af Richard Hartmann og Helmuth Scheel)  ['De arabiske studier i Europa fra det 12. indtil begyndelsen af det 19.årh.' i serien ’Bidrag til de arabiske, semitiske og islamiske studier’]. Afsnittene 2 – 29 i den foreliggende bogudgave er overtaget uforandret herfra, kun er trykfejl og enkelte andre fejl rettet , for så vidt et genoptryk tillader det. Nye er, - bortset fra indledningen, - afsnittene 30 – 87, hvor

De arabiske studier i Europa, - Indhold

Oversigt og kommenteret indholdsoversigt over alle 87 kapitler
Die Arabischen Studien in Europa bis in den Anfang des 20.Jahrhunderts von Johann Fück Leipzig 1955
De arabiske studier i Europa indtil begyndelsen af det 20.århundrede, af Johann Fück, Leipzig 1955. -------------------
Fücks bog, som de følgende ca 250 sider er en oversættelse af, viser de sidste 8 århundreders studiemæssige - og dermed også åndshistoriske - relationer mellem Europa og i første række den nære, orientalske, arabisksprogede orient. Den kommer vidt omkring: filosofi og historie, geografi og religion, naturvidenskab. Den er detaljeret, men et idéhistorisk og videnskabshistorisk overblik

De arabiske studier i Europa - indtil 1400

2. Petrus Venerabilis og den ældste koranoversættelse

 I århundreder levede det kristne vesten og den islamiske orient side om side uden at føle behov for at lære hinandens sprog. For så vidt man kom i berøring med hinanden, for eksempel gennem den livlige handel, betjente man sig sædvanligvis af tolke, men ellers tog de ledende kredse på begge sider så lidt notits af hinanden som muligt: hver gruppe mente sig i besiddelse af den ene sande

De arabiske studier i Europa - 1400 - 1600

8. Pedro de Alcalá

 Den spanske muhammedanermission i slutningen af det 15. og begyndelsen af det 16.århundrede, har i hieronymianermunken Pedro de Alcalá’s skrifter præsteret noget af blivende værdi. Pedro de Alcalá fik – sandsynligvis i året 1499 – af Granadas ærkebiskop Fernando de Talavera til opgave at udarbejde en spansk-arabisk ordbog til hjælp for de missionærer som arbejdede blandt muslimer og nykristne i kongeriget Granada. Pedro brugte Antonio de Nebrijas spansk-latinske ordbog (1) fra

Prædiken til anden juledag 2007

Af Jesper Bacher.

Matthæus 10,32-42

”Religion er skyld i al ufred”, sagde manden ved selskabet. Det, eller noget lignende, har jeg - sikkert også I - hørt mere end én gang.

Det er ikke ligefrem det mest præcise udsagn, religion er jo så mange ting. Det er heller ikke det mest vidende udsagn. Kommunisme og nazisme er f.eks. udtalt gudsfornægtende og disse ideologier og deres tilhængere er dog blandt historiens helt store bagmænd, når det kommer til krig og

De arabiske studier i Europa - 1600 - 1700

14. Thomas Erpenius

 Ganske anderledes forstod man i Holland, - hvis borgere gennem den indbringende handel med For- og Bagindien havde fået øjnene op for nytten af kendskab til fremmede sprog, - at værdsætte orientalistikkens betydning. Holland havde dengang i Thomas Erpenius (van Erpe 1584 – 1624) en lærd, som var kaldet til – gennem sin arabiske grammatik – at stille den arabiske filologi på et solidt grundlag, og vidtskuende mænd, i hvis hænder forvaltningen af universitetet i Leiden lå, gav ham

De arabiske studier i Europa - 1700 - 1775

22. Arabiske studier i den tidlige oplysningstid

 De afgørende impulser, som førte de arabiske studier ud af teologiens tryllekreds, udgik fra oplysningen. Under dens indflydelse begyndte det her og der at dæmre, at en bevægelse, som var så vidt udbredt i Asien, Afrika, ja selv i Europa, ikke kunne være så absurd og latterlig, som man i Europa raskvæk antog, og at man ikke kunne modbevise den – eller endog udrydde den - med ordrige ’gendrivelser’, men at enhver seriøs diskussion med dette fænomen i den asiatiske historie måtte begynde med, at man studerede dens vidnesbyrd om sig selv uden forudindtagenhed og uden

De arabiske studier i Europa - 1775 - 19. årh

28. Silvestre de Sacy

 Uanset hvor højt man vurderer Englands betydning for orientalistikken i slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19.århundrede, så tilkommer dog førerstillingen ved århundredskiftet på dette område ubestridt Frankrig, - takket være Antoine Isaac Silvestre de Sacy’s (1758 – 1838) (1) banebrydende indsats. I [Frankrig] havde oplysningsideerne, - modet til selvstændig tænkning, den grænseløse tillid til den menneskelige fornuft, afvisningen af enhver åbenbaringstro og

De arabiske studier i Europa - 19.årh - 1.del

45. De arabiske studier i Rusland fra 1850 til 1880

 Med grundlæggelsen af fakultet for de orientalske sprog ved universitetet i Skt. Petersborg i 1855 (1) begyndte en ny epoke i den russiske arabistik. Her virkede, som ansvarlig for hebræisk sprog og litteratur, Daniel Chwolson (opr.: David Chwolsohn, 1819 – 1911) (2), hvis indholdsrige værk Die Ssabier und der Ssabismus  ['Sabierne og Sabismen'] (3) (2 bind, 1856) endnu ikke [1955] er erstattet af noget nyere. Han stammede fra Litauen og havde fået en talmudisk [jødisk] uddannelse, før han i 1841 rejste til Breslau, hvor Abraham Geiger tog sig forbilledligt af ham. Han lærte latin og

De arabiske studier i Europa - 19.årh. - 2.del

56. Ignaz Goldziher

 Hvor Nöldekes og Wellhausens arbejder, for så vidt de berørte islam, hovedsageligt angik koranen, Muhammeds liv og det arabiske riges politiske historie, så tilfaldt det Ignaz Goldziher  (1)(1850 – 1921) af anvende den kritiske historismes metoder på den hele islam, og at forstå den som et kulturhistorisk fænomen, hvis udvikling væsentligt bestemmes af religiøse idéer. Med dette standpunkt knyttede Goldziher til ved Kremer (2) [se kap.40], hvem han dog overgik ikke blot i viden og metode, men frem for alt ved sin intuitive forståelse for de religiøse drivkræfter i islam. Her var

De arabiske studier i Europa - 19.årh. - 3.del

69. E.D.Ross og Th.W.Arnold

 I modsætning til [forholdene] i Oxford og i Cambridge, blev de arabiske studier kun lidet dyrket i London, og forsøgene på at oprette et stort orient-institut i det britiske riges hovedstad nåede først sit mål i 1917 med åbningen af School of Oriental Studies  ['Skole for orientalske studier’] – fra 1949: School of Oriental and African Studies  ['Skole for orientalske og afrikanske studier', - ”SOAS”]. Rektor for institutionen, samt professor i persisk, blev den vidtberejste kosmopolit Edward Denison Ross (1) (1871 – 1940). Han havde drevet alsidige studier hos Renan, Schefer og Nöldeke og skrevet disputats hos Nöldeke i Strassburg. Fra 1896 – 1901 virkede han som professor i persisk ved

Uffe Ellemann-Jensen og Co. tager fejl

Af Ole Burchardt Olesen, sognepræst. Kronik offentliggjort 19.12.07 i Jyllands-Posten.

Torsdag den 13. december havde Jakob Skovgaard-Petersen (JSP) et indlæg i debatten om Muhammed-tegninger og ytringsfrihed på baggrund af Uffe Ellemann-Jensens (UEJ) udtalelser og kritikken af ham.

Ligesom for vor tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen er der for JSP grund til at have den største opmærksomhed over for det, der bliver sagt. Alene de platforme, de to står på, når de udtaler sig - henholdsvis tidligere statsmand med en kæmpeindsats for Danmark og Europa, og så en dybt indsigtsfuld forsker med fingeren på pulsen, hvad angår mellemøstlige og især muslimske forhold,

De arabiske studier i Europa - Efterord af oversætteren

Efterord af oversætteren

 

Den i Fücks indledning omtalte tilblivelseshistorie ses stadig tydeligt i teksten, idet der fra kapitel ca 30 og fremefter er langt færre og kortere noter, og desuden er her meget bibliografisk stof indskrevet i selve teksten.

Man kan i bogen følge hvorledes de arabiske studier i Europa har tjent – først – missionsformål, senere den bibelske fortolkning, for så, i 18.århundrede, bl.a. under indvirkning af oplysningstiden, at blive selvstændiggjort, - studiet, for studiets egen skyld. I adskillige kapitler findes kortere eller længere oversigter over denne udvikling, fx kap.22, kap.28 om de Sacy, kapp.35 og 36,

De vantro horder fra vest

Af Poul Erik Andersen, tidl. domprovst, Odense. Kronik i Jyllands-Posten 18.12.2007.

I snart et par århundreder - faktisk lige sinde oplysningstiden - har erindringen om korsfarernes blodige overfald på de fredelige muslimske kulturlande hvilet som en mørk skygge over Europa og den europæiske kristenhed.

Og i de seneste år har muslimernes voldsomme angreb på den vestlige verdens korsfarermentalitet ramt dybt i vore ømme samvittigheder og ladet den kollektive skyldfølelse vokse dag for

Matt. 11, 2 - 10.

Af sognepræst Mads Mønsted. 3. søn. i adv. Første tekstrække: Matt. 11, 2 - 10.

For nogle uger siden hørte jeg i TV-avisen, at den engelske efterretningstjeneste holder øje med et par hundrede islamistiske grupper i landet. Disse grupper betragtes af den britiske efterretningstjenestes chef som overordentligt farlige, da de menes at planlægge terrorangreb.

Da jeg hørte det, spurgte jeg mig selv, hvad det mon er, der egentlig motiverer islamisterne.