Af Lars Brinth, Boganmeldelse, inif.dk, 02-06-2010.
Johannes Ehmann: Luther, Türken und Islam. Eine Untersuchung zum Türken- und Islambild Martin Luthers (1515-1546); Gütersloher Verlagshaus 2008; 499 sider;
Dr. Johannes Ehmann er professor ved universitetet i Heidelberg, og denne bog er hans habilitationsschrift ved det teologiske institut ved universitetet i Heidelberg. Han har tidligere publiceret en udgave af Ricoldis 'Confutatio Alcorani' - altså 'Gendrivelse af Koranen' - med
Luthers tyske oversættelse, samt en moderne tysk oversættelse direkte af Ricoldis tekst. Denne udgave giver således den ikke-latin kyndige en interessant mulighed for at se, hvorledes Luther i 1542 oversatte og fortolkede Ricoldis bog.
I sin 'Luther, Türken und Islam' giver Johannes Ehmann først en 50 sider lang forskningshistorisk oversigt til emnet, hvorefter han på 114 sider analyserer netop Luthers oversættelse ('Verlegung desAlcoran') af Ricoldis Confutatio: stilistisk/retorisk og teologisk. Herefter - og det er hvad som gør, at hans værk formodentlig vil stå som standardværket om emnet de næste mange år, - gennemgår han minutiøst Luthers skrifter fra de tidligste breve og notater i 1515 til de sidste bordsamtaler og breve fra 1546, det år Luther døde. Ehmanns interesse gælder dels spørgsmålet om, hvor meget Luther egentlig vidste og kom til at vide om 'tyrken' og islam, og dels en mængde delspørgsmål om Luthers teologiske udvikling og hans stillingtagen både politisk og teologisk til 'kejseren, tyrken og paven'.
Resultaterne heraf vil det være for omfattende at komme ind på her, men nogle enkelte punkter skal nævnes. For det første, at 'tyrken' var præsent som teologisk/politisk problem i Luthers teologiske tænkning fra først til sidst. Opgøret gjaldt ganske vist den katolske kirke, men i næsten lige så høj grad var Luther bestemt af sin afvisning af korstogstanken og den deraf følgende nødvendighed af nytænkning af den verdslige magts beføjelser og pligter overfor den vitterlige fare for Europa, som tyrken repræsenterede på daværende tidspunkt. For det andet, at Luthers viden om islam, fra at være begrænset til hvad middelalderen i almindelighed mente at vide, nåede frem til en viden om islam, som var på højde med, hvad man overhovedet kunne vide i Wittenberg i begyndelsen af 1500-tallet. Luther skrev et forord til den første trykte koranoversættelse (eller måske bedre: koranparafrase) på et europæisk sprog, nemlig Theodor Biblianders udgave i 1543 af Robert Ketensis' oversættelse til latin fra 1143 (se Fück, kapitel 2). Luther var nemlig af byrådet i Basel blevet forespurgt om det overhovedet burde udgive en koranoversættelse, hvortil Luther svarede med et afgjort 'ja': folk skulle selv have mulighed for at stifte bekendtskab med, hvad 'tyrken' egentlig troede og mente.
Bogen er veldokumenteret i form af mange og lange citater på Luther-tysk og latin, og så på den højst forunderlige blanding af tysk og latin, som Luther brugte i nogle af sine kommentarer, - så det er ikke nogen let læst bog. Men den er klar og tydelig i sine analyser og yderst lærerig, når det gælder både dens emne og Luthers teologi i det hele taget.