Af John W. Hørbo. Bragt i Jyllands-Posten 20.01.2008.
KRISTENDOMMEN kan ikke anbefales. Der kan ikke siges: Bliv god og lykkelig, bliv kristen.
Der kan derimod siges, at kristendommen er et skarpt lys, som afslører os i al vor lurvethed og forstillelse.
Der kan også siges, at kristendommen er den skarpeste religionskritik, som findes.
Ingen ateist er så kritisk over for religion som kristendommen.
Der kan også siges, at kristendommen gør islam til en dværg i religionernes verden. Islams Gud ligner ved siden af kristendommens Gud mere en smålig købmand end den almægtige Skaber, der sender os af sted til livet.
Især hvis man på denne søndag som muslim skulle have forvildet sig ind i en kirke for at høre Jesu lignelse om talenterne, der jo netop handler om en mand, som tror, at Gud er købmand.
Lignelsen handler om en mand, som uhyre fornuftigt siger: Lov er lov, og lov skal holdes, en aftale er en aftale.
Han får udleveret en sum penge, som han skal passe på, medens hans herre er bortrejst.
Hvad gør manden? Graver pengene ned i jorden, og efter herrens hjemkomst graver han dem op igen og viser dem stolt til sin foresatte: Se, jeg har holdt reglementet, passet godt på dine penge og kan nu svare dig, hvad du har krav på. Jeg har holdt aftalen fuldstændigt.
Hvis denne tjeners herre havde været Allah, ville han have sagt: »Godt min ven. Du har rettet dig efter mit reglement. Du har ikke spist det urene. Du har sagt de fem bønner. Du har valfartet. Du har fastet. Du har holdt kvinderne på deres plads i køkkenet og forbudt dem at vise sig uden tildækket hoved. Du har holdt aftalen. En flok jomfruer venter på dig.«
Men hvad siger kristendommens Gud til den lovlydige mand?
Ja, for nu at være med på noderne og oversætte bibelens ord til et moderne sprog, så siger herren til den lovlydige: »Dit lille skvat, hvad bilder du dig ind, tror du, det er en købmand, du har med at gøre, og at du selv er udnævnt til timelønnet diskenspringer? Du er fyret. Du har ikke forstået, at jeg har betroet dig mine penge i tillid til, at du forstod, at jeg gav dig frihed af alle love og regler, for at du kunne handle netop som en fri mand.«
Ja, eller som Martin Luther udtrykte det: Et kristenmenneske er en fri herre over alle ting og ingen undergivet. Et kristenmenneske er i alle ting en træl, skyldig at gøre tjeneste og enhver undergivet.
Her taler ikke en lovgiver, men en skabergud, som sætter mennesket ind i tilværelsen for at give det troens og kærlighedens frihed.
Du må og skal alt blot ikke handle efter noget reglement, men alene efter den kærlighedens fordring, som siger, at du skal over alle ting elske din Herre, og du skal tjene det andet menneske i stedet for at have nogen bagtanke med at kunne stå pletfri på dommens dag i kraft af religiøse fiksfakserier.
Her taler ikke en købmand, men din Skaber og Herre.
De to andre tjenere gik ud og handlede frimodigt med den betroede sum, som om det var deres egen.
Det var dristigt, det var farligt, ja, det var ulovligt, for det var jo slet ikke deres penge.
Men troen på friheden og deres herres kærlighed drev dem.