Af Lars Rasmussen Brinth. Kristeligt Dagblad 7. okt. 2006.
Da forkæmperen for euroislam, Tariq Ramadan, næppe læser Kristeligt Dagblad, kan det måske være futilt at svare på det indlæg han havde i Kristeligt Dagblad den 23.september. Men ét punkt må dog kommenteres, for den almindelige ordens skyld, og det er Tariq Ramadans ord om
et Europa som vil definere sig selv ud fra 'de andre', om et Europa, som bør forsone sig med sin mangfoldige fortid osv. Tariq Ramadan forlanger at Europa besinder sig på sig selv og - må man forstå - den store gæld til Islam, som man nødigt vil indrømme for sig selv og andre.
Hertil er at sige, at europæiske lærde har knap nok haft tid til andet de sidste over 200 år, end at besinde sig og studere Europas gæld til alt, lige fra Islam til indisk filosofi og gammel keltisk visdom. Man har skilt bibel og den klassiske arv ad, og man har gravet orienten tynd, har fundet tekster, tydet sprog, oversat og kommenteret, så der i slutningen af 1800-tallet var en stærk mistanke i lærde kredse om, at der ikke stod noget som helst, fx i bibelen, som ikke havde været kendt på assyrisk, babylonisk, ægyptisk i århundreder før.
Og Islam har man studeret i lige så lang tid. Man kan finde en kort sammenfatning af denne - efterlyste, men altså allerede eksisterende - selvbesindelse, i 'The Legacy of Islam', udgivet af J. Schacht ved den tid TR skulle have været konfirmeret, og beskrivende over 500 sider den gensidige udveksling kulturerne imellem på alle videnskabelige, politiske og kulturelle områder, - og bestemt uden at sætte Europa i førerrollen.
Her over for står Tariq Ramadan, som repræsentant for en kultur, hvis år 0 er år 622 eKr, og hvis historie begynder - og næsten slutter - med koranen. Som 'glemmer', for nu at bruge hans egen, lidt studentikose, udtryksform, at fortælle, at fx hverken koranen, islamisk ret, eller islamisk mystik, sufismen, ville være tænkelig uden jødisk og kristen religion, uden græsk filosofi, nyplatonisk gnosticisme osv. Kort sagt, en kultur og en religion som historisk er at opfatte som et ungdomsoprør mod en gammel græsk-romersk og kristen kultur, - med "Allahs store grønne" i rollen som "Maos lille røde": som den bog, hvormed al tænkning begynder og bag om hvilken der ikke kan diskuteres.
Svar på en artikel af Tariq Ramadan om Pavens tale, som var i Kristeligt Dagblad den 23.september, og som (log ind!) kan findes på http://www.kristeligt-dagblad.dk/forside/artikel:aid=305396, og ellers på Tariq Ramadans hjemmeside i fransk original http://www.tariqramadan.com/article.php3?id_article=782, eller engelsk oversættelse: http://www.tariqramadan.com/article.php3?id_article=781