Af Sognepræst Frits Erik Jensen. Påskeprædiken 8. april 2007. Harring 9.00. Stagstrup 10.30. Tekst: Mark. 16,1-8 (A).
Salmer: 408, 446, 236, 439, 233, 49, 280.
Sidste søndag, Palmesøndag, om eftermiddagen - satte jeg en buket med en halv snes Påske-liljer fra Præstegårdshaven på Fars grav i Himmerland. -
Mange af jer har gjort noget lignende her til Påske.- Men jeg regnede jo ikke med at kunne
få fri her i Påske. -
Ser I: De påskeliljer, hver enkelt af de påskeblomster forkynder sandheden:
"Frelseren stod op af graven". - Som vi skal synge om lidt.- Når jeg satte de Påskeliljer, var det meget bevidst - man kunne kalde det en protesthandling. - Samme dag havde JP en leder, hvor man fulgte op på den debat, der har kørt i Kristeligt Dagblad, og altså også i Jyllands-Posten (JP) om opstandelsen: Jesu opstandelse: Fandt den virkelig sted - eller er det bare et poetisk billede. - Alt sammen foranlediget af, at en teologisk professor har udtalt, at han ikke tror på opstandelsen som noget virkeligt, som noget, der bogstaveligt talt er sket. -
I den nævnte leder tog JP professorens parti. - Overfor det, avisen kaldte "overtro", satte den så "naturvidenskabelige fakta"/ "naturvidenskaberne". - Og så "rationel tænkning". -
Altså: Blind tiltro til fornuften. - Nogle af de ældre vil kunne huske betegnelsen "rationalismen". - Professor Peter Legarth (MF) påpegede i samme avis (3. april 2007), at JP´s synspunkt faktisk er 200 år gammelt. - Da gjorde man også knæfald for rationalistisk tænkning. - Peter Legarth siger: "Men kirken har overlevet dette knæfald for rationalistisk tænkning. Livet er større end det, der kan måles og vejes. Gud er ikke bundet af den naturvidenskabelige spændetrøje. Tværtimod. -
Påskens triumferende begivenheder minder os om, at Gud er større end det menneske, som han selv har skabt." -
--- En anden teolog, Bent Kim Jepsen, har siden påpeget, at lederskribenten også har fået begreberne galt i halsen. - Nemlig ved at mene, at "naturvidenskab" siger noget om, hvad der er umuligt i denne verden. - Det er ikke tilfældet, siger han.- "Naturvidenskab beviser kun det mulige. Naturvidenskab beviser aldrig det umulige.
Det er slet ikke videnskab at bevise, at noget er umuligt." (JP 4. april 2007). - Som eksempel nævner Bent Kim Jepsen, at en velanskrevet engelsk matematikprofessor i 1800-tallet mente at have bevist, at mennesker ikke kan flyve. - Denne professor tog som bekendt fejl. -
(Tillad mig at sige i en parentes: Når JP farer så hårdt frem mod kristendommen - så har det efter min opfattelse at gøre med, at avisen - siden Muhammed-krisen i den grad - og med rette - er blevet bange for en anden religion, nemlig Islam, og dens magt i det offentlige rum. -
Man vil have Islam væk fra det offentlige rum. - Men man kommer til for smed at rette bager. - Man kommer til - undskyld udtrykket - at kaste barnet (kristendommen) ud med badevandet (religion i det offentlige rum). Man glemmer helt alle forskellene på Islam og kristendom. - Og man glemmer, at Danmark i mere end 1000 år har været et kristent land. - Man kan ikke uden videre - for at undgå Islams indflydelse - indføre en ny religion: Naturvidenskaberne og den blinde dyrkelse af fornuften, rationalismen. - Situationen tilsiger faktisk at styrke forkyndelsen af og undervisningen i kristendom - og ligeledes missionen overfor bl.a. muslimer.) ( En vinkel mere på det samme giver teolog og journalist Sørine Gotfredsen, da hun til Politikens spørgsmål, om vi kan blive ved med at holde fri i anledning af påsken, når vi lever i et multietnisk samfund - svarer:
"Det er jo ikke kun et spørgsmål om at holde fri, det er et spørgsmål om, at de kristne helligdage repræsenterer kristendommen og hele den tankegang og det menneskesyn, som har været med til at skabe Danmark." (cit. i JP 4. april 2007). ---
Jeg vil gerne afrunde dette afsnit om, hvor meget fornuften egentlig kan rumme, med en lille beretning, som jeg tror, børnene også kan være med i. - Det er en beretning, som findes i K-Materialet.- (Konfirmandens Bog K 3).- En lille historie af Edith Rode. - Den handler om en lille dreng, Lillebror, og hans storebrødre. - De har alle sammen fået mæslinger. - Forældrene har så anbragt alle børnene i én stue, for at de ikke skal kede sig for meget. - Her kommer de så til at tale om kristendommen - eller religionen, som de siger (dengang vidste man, hvilken religion, man talte om). - En af de store drenge (9 år) siger: "Jeg vil gerne tro på religionen, Lillebror, men jeg kan ikke forstå den!" -
Så svarer Lillebror, med sin spinkle og klare stemme: " Jamen, tror du da jeg kan forstå den - sagde han - det kan jeg virkelig ikke! Men det er ligesom du kunne tænke dig, at der var en meget, meget stor ting, og en lille, bitte pose. Og du skulle havde den store ting ned i den lille pose, og den ikke kunne være der. Og du så ville sige: Den store ting eksisterer ikke." -- "Din forstand er den lille, bitte pose - og Gud er den meget, meget store ting. - Fordi Han ikke kan være i din lille pose - betyder det ikke, at han ikke eksisterer." (K 3).
--- Når det er så vigtigt med Kristi opstandelse, så er det, fordi hele den kristne tro står og falder med den. - Paulus siger i 1. Kor. 15,14: " - men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom." - Og videre: "men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt. Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker. -" (15,17-19). - Sådan digter også Grundtvig i salmen Påskeblomst, vi skal synge om lidt:
"Kan de døde ej opstå, intet har vi at betyde,
visne må vi brat i vrå,
ingen have skal vi pryde;
glemmes skal vi under muld,
vil ej vokset underfuld
smelte, støbes i det dunkle
og som lys på graven funkle." (236,4). -
Men så kommer det - som en trompetfanfare - Paulus har forud nævnt opstandelsesvidnerne:
"Men nu ER Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen." (15,20). -
Sådan vidner også Påskeblomsten med Grundtvigs ord:
"Ja, jeg ved, du siger sandt:
Frelseren stod op af døde!
Det er hver langfredags pant
på en påske-morgenrøde:
Hvad er segl og sværd og skjold
mod den Herre kæk og bold?
Avner kun, når han vil ånde,
han, som svor os bod for vånde." - (236,6). -
Påskeblomsten - hver enkelt af de Påskeliljer, I og jeg har sat på vore kæres grave forkynder sandheden, Påskeevangeliet:
"Ja, jeg ved, du siger sandt:
Frelseren stod op af døde!" -
Glædelig Påske!
Amen!