Den dansk-egyptiske ingeniør, Cherif el-Ayoty, er blevet medlem af Islamkritisk Netværks støttekreds. Han deltog i netværkets sidste møde på Liselund 24. november 2007. Cherif el-Ayoty har selv oplevet konsekvenserne af islamisterne frihedsundertrykkelse. Mødet satte derfor en række overvejelser i gang hos ham om islam og islamisme, saudernes indflydelse på radikaliseringen af islam, nødvendighed af at stå fast over for islamisterne. Og behovet for
en islamisk reformation.
Den 24. november 2007, afholdt Islamkritisk Netværk i Folkekirken et seminar om ”Den Danske Folkekirke og Islam”. Dagens emne fokuserede på spørgsmålet: Kan der føres en dialog mellem islam og kristendom? Dette var ikke en forsættelse af den tusind år gamle diskussion mellem parterne om princippet for et fælles grundlag til en dialog. Dagens spørgsmål var alene baseret på alle nutidens begivenheder efter den 11. September 2001 og de efterfølgende handlinger fra islamistiske bevægelser rundt om i verden.
Ud af 116 medlemmer af Netværket, som alle er teologer, deltog mere end 50 fra hele Danmark samt en del politikere, forfattere og debattører. Det var et meget koncentreret møde med et stramt program ledet mesterligt af fhv. domprovst Poul E. Andersen. Oplægsholderne inkluderede bl.a. biskop Niels Henrik Arendt, sognepræst Lars Rasmussen Brinth, sognepræst Anne Ehlers, forfatter og menighedsrådsmedlem Bente Hansen, fhv. højskoleforstander og cand. mag. Niels Højlund, domprovst Steffen Ravn Jørgensen, valgmenighedspræst Morten Kvist, Indre Missions generalsekretær Jens Olesen og sognepræst Thomas Reinholdt Rasmussen.
Det var den første gang, en muslim (undertegnede) deltog i et af Islamkritisk Netværks seminarer. En oplevelse for mig var det uden tvivl, men også særdeles berigende. Jeg deltog aktivt i debatten og fik flere livlige diskussioner med adskillige deltagere. Det jeg beundrede mest under mødet, var den indgående viden om islam, Koranen og islamister som oplægsholderne demonstrerede. Med sådan en basis af viden, kunne debatten kun være effektiv, civiliseret og målrettet. Emner som den historiske relation mellem kristendom og islam, Den Augsburgske Bekendelse, divergenser mellem muslimsk og dansk kultur, ekstremistbevægelser, konfrontation og muligheder for sameksistens baseret på historisk hændelser, samt nutidens åndelige krise præsenteredes udførligt.
Blandt de punkter, som blev nævnt i dagens løb, og som kunne føre hen i retning af et svar på spørgsmålet: ”Kan der føres en dialog mellem kristendom og islam”, var følgende:
- At en tyske biskop havde nedlagt forbud mod udsagnet ”Allah er større” til brug i et teaterstykke, der skulle opføres i en kirke, da udsagnet er i modstrid med det kristelige trosfundament: ”Gud, Sønnen og Den hellige Ånd”.
- At basis for Vestens succes er brug af fornuft og ikke uvæsentligt kristendommens tilladelse til nytænkning af religionen.
- Da de kristnes gud er treenig og muslimers gud er én, så må der være to forskellige guder.
- Den treenige Gud er kernen i kristendommen.
- Hvis man spørger i Vesten hvad folk først tænker, når de hører begreberne ”islam og muslimer”, så får man i de fleste tilfælde svaret: ”terror og ekstremisme”.
- Folkekirken kan ikke finde en modpart i islam, da muslimer er delt efter deres finansieringskilde som er utallige, med hver sin agenda og derfor aldrig kunne blive enige.
- Kristne forventer at lære muslimer at acceptere kritik.
- Kristendommen er helt i modsætning til Islam.
Diskussionen efter de forskellige oplæg var en demonstration af en civiliseret debat mellem velforberedte mennesker, uanset hvor stor afstanden kunne være imellem parterne. Sidst kom Morten Kvist med et forslag til en konklusion på dagens debat, der kunne summeres til følgende:
For at kunne føre en dialog mellem de to religioner skal muslimer acceptere:
- Sund fornuft som basis for livet.
- Enhver muslims ret til at kunne konvertere til andre religioner.
- Komplet lighed mellem mand og kvinde i alle henseende.
- Kritik af Koranen og profeten Muhammed både fra muslimer og andre.
- Frihed og demokrati i vestlig forstand.
- At de foregående punkter kunne udgøre en nødvendig basis for fremskridt, udvikling og bedre livskvalitet.
Ved slutningen af seminaret foreslog et par af deltagerne, at jeg også skulle have mulighed for at holde en tale til deltagerne. Mit oplæg var ikke velforberedt, men jeg kunne basere mine udtalelser på det, jeg havde hørt under mødet, samt de forskellige diskussioner jeg havde med flere af deltagere under kaffe og frokost pauserne.
De vigtigste punkter jeg kunne komme frem med var:
- Islamister kan ikke gå med til et eneste punkt af dem Morten Kvist har nævnt.
- For fundamentalistisk indstillede muslimer vil det at skulle bruge fornuften betyde, at de skal tænke sig til løsninger og dette kan de ikke, da Koranen har svaret på alt, og de ikke må gøre brug af andre løsninger.
- At tillade muslimer at konvertere til andre religioner er ikke muligt, for i islamistisk forstand findes der ingen andre religioner, da islam annullerer og erstatter alle andre trosretninger. En muslim som forlader islam, må således betragtes som ateist og hans henrettelse er nødvendig.
- Lighed mellem mænd og kvinder er ikke muligt for islamister, da kvinder falder ind under mænds kontrolområde, og er givet for deres behag. Kvinder kan således ikke betragte sig selv ligeværdige med mænd.
- Da koranen er selve Allahs ord - Ham som har skabt alt i universet - og den sidste profet er valgt af Allah, og således må være det mest perfekte af alle mennesker, hvordan kan man så kritisere dem?
- Frihed og demokrati er efter islamisternes mening også umulig, da det betyder at menneskene er fri til at vælge deres ledere og leve som de vil. Dette er imod Allahs ord som siger at lederen er udpeget af Allah og således ikke må modsiges. Mennesket har derfor kun én måde at leve på og det er efter Koranens anvisning.
- Livskvalitet er bestemt af Allah og islamister skal bare vente på, at Allah sørger for dem på jorden så længe de er Hans slave og med sådan holdning kan sikre sig en plads i paradiset.
- Kristendommen er ikke den eneste årsag til at de vestlige kristne fik mulighed til at udvikle sig til det niveau de nu befinder sig på, men det er mennesket selv som har udviklet sin relation til kristendommen således at den ikke står i vejen for udvikling.
Tager man alt det i betragtning foreslår jeg følgende:
- Præster skal udtale sig til deres menigheder om deres vurderinger hvad angår islam, muslimer, islamister, fundamentalister og ekstremister. Flere præster udtrykte overfor mig frygt for en hævnaktion, hvis de offentliggjorde deres kritik. Hvis dette er en udspredt følelse så er slaget tabt på forhånd og vi kan lige så godt aflevere Danmark til islamisterne. Vi kan og skal ikke leve i frygt. Vi er danskere i Danmark. Vi bliver nødt til at udtale os som vi føler uden at være bange i vores eget land. Statens institutioner har vi frembragt for at de skal fremme, udvikle og forsvare vore interesser, kultur og værdier. Staten skal forsvare os mod såkaldte hævnaktioner. Vi må løbe en risiko for at kunne leve i frihed og ikke bøje os for undertrykkelse fra en minoritet. Tavshed om egne holdninger er imod demokratiets principper. Islamister fortolker vores tavshed, venlighed, imødekommelse og tolerance som en svaghed der skal udnyttes til det yderste. Og ifølge deres menneskesyn er en svag modstander et lovlig bytte.
- For overhovedet at kunne føre dialog, skal parterne være nogenlunde enige om forståelsen af fundamentet for et fredeligt liv af høj kvalitet med tankefrihed og mulighed for udfoldelse. Der skal være en rimelig fælles forståelse af indholdet og kvaliteten af begreber som civilisation og videnskab, og man skal være enig om, hvilke principper der må styre samfundet og forandringernes retning. Europæere for trehundrede år siden kunne ikke sammenlignes videnskabeligt eller kulturelt med de fjerbeklædte indianere fra de amerikanske kontinenter og derfor var dialogen umulig. Ligeledes, er forskellen mellem Vestens livsforståelse og de islamistiske landes univers i dag så ufattelig stor, at en fornuftig dialog ikke kan føres mellem dem.
- For at to parter kan nå til enighed må de acceptere en slags kompromis hvor begge flytter sig fra hver sin holdning til et tredje standpunkt som de kan være fælles om. Vesten og kristendom har tradition for at udvikle sig mod kompromisser der kan anerkendes i det fællesskab, der hedder samfundet. Det er sket og sker til stadighed gennem den demokratiske proces samt ny åndelig tænkning. En lignende aktivitet er umulig for islamister, da islam udover at være en religion også er en ideologi om samfundets indretning og folks livsmønstre, der i islamisternes optik gør en ende på alle andres ideologier og livsmønstre. I islamisternes forstand er den islamiske ideologi både naturlig og fuldendt, og derfor kan den hverken diskuteres eller ændres.
- Kirkens mål må ikke være at forsone sig med islam, da islam ikke kan forsone sig med andre trosretninger. Pave Benedikt blev kritiseret af begge muslimske hovedretninger og mange kristne for at provokere islamister ved at nævne historiske sande realiteter om islams voldelige tendenser i stedet for at forsone sig med islam. Kristne og muslimer må derfor forstå, at pavens opgave ikke er at forsone sig med muslimer. Pavens opgave er først og fremmest at forsvare kristendommen og sikre dens eksistens. Paven erkender også at enhver forsoningsaktion betyder svaghed i øjnene af kristendommens fjender.
- Islamkritisk Netværk betragtes af mange som racistisk, fremmedhadende, elitært osv. Men realiteten er, at selvom en god kristen skal elske sin nabo og hjælpe ham i alle henseender, ja hvad skal man så gøre hvis ens nabo er en edsvoren fjende som vil ikke holde op med sine fjendtligheder indtil den stakkels kristne er udslettet? Jeg elsker alle dyr, tiger som krokodiller, men er ikke idiot nok til at slippe et dyr, som er genetisk bygget til at spise mig til middag, løs i mit hus. Jeg skal nok tage mig af den slags dyr, hvis det er nødvendigt, men jeg vil sandelig tage alle forbehold for en sameksistens. Islamister er hjernevasket på forhånd fra fødslen til at se alle ikke-muslimer som deres værste fjende. Dette må kristne acceptere og indrette sig efter.
- Det er utænkeligt, at Vesten skal give afkald på, hvad samfundene her har skabt igennem de sidste 150 år i form af forbedringer i livskvalitet. Da islamister ikke kan komme overens med vestens livsstil, så er et kompromis udelukket. Vi kender alle sammen mange eksempler på forskellen mellem den vestlige kultur og islamisternes og alligevel kan mange se mulighed for dialog, men når en islamist forlanger af sin kone, at hun skal amme den mandlige kollega, hun deler kontoret med på hendes arbejdsplads, så det i religiøs forstand bliver lovligt for hende at være alene med manden i et rum uden opsyn (ved at amme manden betragtes damen således som hans mor), så må jeg melde fra i dialogen.
- Jeg blev uddannet på en skole hvor muslimer, kristne og jøder fungerede sammen uden et eneste problem. Sådan fredelig sameksistens fandtes mange steder i min barndoms Mellemøsten. Balladen startede først da islamister med saudisk oprindelse begyndte at bruge deres oliepenge til at sprede deres form for islam. Det er en ideologi som holder deres samfund tilbage i stenalderen og den vil derfor under ingen omstændigheder udvikle sig til modernisme. Islamister af dette tilsnit vil egentlig hellere bruge deres nyfundne magt til at trække verden tilbage mod sig.
- Islamister har intet andet at leve efter end sharia-lovene. Vesten kan umuligt leve med sådanne regler og love som betyder et totalt kollaps af alt hvad Vesten har opnået.
- Vestens kultur dominerer uden magtanvendelse fordi enhver i Vesten frivilligt har valgt at leve sådan. Islam i islamisternes forstand er ubøjelig og dominerer udelukkende ved tvang. Individet i islam har ingen frihed til at diskutere religionen og da religionen også er statens lov, hvordan kan demokratiet så blomstre? Når først sharia-lovene er taget i brug, kan intet ændres ved en folkeafstemning.
- For at kunne føre en dialog, skal islam reformeres af muslimer. Alt, som strider mod et moderne samfunds menneskeforståelse og livsmønster skal først kategoriseres udførligt og drøftes blandt de muslimer, som ønsker at reformere islam. Derefter kan der vælges fra koranen og hadith (fortællinger om profeten Muhammeds udsagn og handlemåder) hvad der kan bruges i dag og i den nærmeste fremtid, for at muslimer vil være i stand til at leve i takt med menneskehedens fremskridt. Resten, som ikke kan bruges, må klart betegnes som sådan, med en fornuftig forklaring til modstanderne, altså fundamentalisterne. Resultatet bliver en slags islamisk protestantisme. For at den plan kan gennemføres, skal der være et rimeligt antal tapre muslimer, der tør tage udfordringen op og arbejde mod målet. Disse muslimer kan man i dag møde i flere personligheder rundt om i verden, som desværre ikke er etableret i en organiseret i en bevægelse. Disse modige må desuden leve under politibeskyttelse pga. trusler fra islamister. Men enighed gør stærk. Jeg forestiller mig derfor en slags organisation eller netværk med en offentligt tilgængelig medlemsliste, som er jævnt opdateret, således at den overfor den øvrige verden kan optræde som en troværdig bevægelse. En sådan gruppe vil finde mange tilhængere samt erholde finansiel, politisk og moralsk støtte fra alle dele af verden. Første skridt vil være en verdensomspændende annoncekampagne med en invitation om deltagelse, til dem som kan finde bevægelses mål kompatibel med den måde de ønsker at leve på i fremtiden.