De arabiske studier i Europa - Forord og Indledning

Forord


 I 1944 udkom min ’Die arabischen Studien in Europa vom 12. bis in den Anfang des 19. Jahrhunderts’ i serien ’Beiträgen zur Arabistik, Semitistik und Islamwissenschaft’ (udg. af Richard Hartmann og Helmuth Scheel)  ['De arabiske studier i Europa fra det 12. indtil begyndelsen af det 19.årh.' i serien ’Bidrag til de arabiske, semitiske og islamiske studier’]. Afsnittene 2 – 29 i den foreliggende bogudgave er overtaget uforandret herfra, kun er trykfejl og enkelte andre fejl rettet , for så vidt et genoptryk tillader det. Nye er, - bortset fra indledningen, - afsnittene 30 – 87, hvor
fremstillingen føres frem til år 1914. Denne grænse har jeg kun overskredet i de tilfælde, hvor det gjaldt om at redegøre for en afdød videnskabsmands livsværk i sin helhed.
 Til det tidskrævende biografiske og bibliografiske efterforskningsarbejde har Hr. Dr. Manfred Fleischhammer, Hr. bibliotekar Wolfgang Reuschel, Leipzig og Hr. Stud.Or. Wolfgang Helmholdt ydet ufortrøden hjælp. Ofte har jeg banket på fremmede døre og jeg er sjældent gået derfra igen uden vejledning. Mine kolleger prof. Dr. Jean Cantineau, Paris, prof. Dr. Fritz Meier, Basel, og prof. Dr. James Robson, Manchester, har beredvilligt meddelt mig biografiske data om flere arabisk-specialister i deres hjemlande. Professor Dr. H. Fleisch S.J., Beirut, har med største beredvillighed givet oplysninger fra Den Syriske Missions arkiver vedr. Ph. Cuche, J.-B. Belot og J.-G. Hava, samt gennem tidsrøvende efterforskninger klargjort forholdet mellem Belots Vocabulaire fra 1883 og Cuches Dictionnaire fra 1862. Ved korrekturlæsning har jeg kunnet glæde mig over effektiv hjælp fra min kone, såvel som fra ovennævnte Dr. Fleischhammer og W. Helmholdt. Til dem alle, såvel som til forlaget, på hvis opfordring den foreliggende bogudgivelse er blevet til, skal også her lyde en hjertelig tak.

  Halle, december 1955
Johann Fück


1.Indledning


 I det åndelige mellemværende mellem vesten og islam har de arabiske studier en særlig betydning. Ganske vist var arabernes store erobringstogter og det væbnede sammenstød mellem den unge islamiske stat og det byzantinske rige og senere med andre europæiske stater ikke egnet til at gøre det nærliggende for ledende kredse i vesten at beskæftige sig med det arabiske sprog; og selvom det faktum, at den muslimske verden havde bevaret og viderebearbejdet arven fra antikken på områder som filosofi, matematik, astronomi, medicin og naturvidenskaberne, ganske vist gav anstødet til oversættelser fra arabisk til latin, førte det endnu ikke til et filologisk studium af det arabiske sprog. Endnu den ældste latinske oversættelse af koranen, fra året 1143, har karakter af en parafrase over tankeindholdet, hvor der intet hensyn er taget til den arabiske originals form og stil. Men den romersk-katolske kirkes missions- og unionsbestræbelser (i) kunne ikke føres ud i livet uden sprogligt skolede missionærer og de blev den første anledning til et seriøst studium af det arabiske sprog i vesten, - et studium, som nåede sin blomstring i den tidlige spanske humanisme og som, med Mediciernes trykkeri et århundrede senere, skænkede verden den arabiske bogtrykkerkunst. I mellemtiden kom [også] reformationens overvældende interesse for bibelen og dens orientalske versioner [oversættelser] de arabiske studier til gode, - men kraftigst blev de dog befordret af de kristne staters politiske og handelsmæssige forbindelser til de islamiske stater. Her tilkæmpede Holland sig i begyndelsen af det 17. århundrede førstepladsen og beholdt den gennem næsten 200 år. Under indflydelse af oplysningstiden ændrede synet på islam, som efter det osmanniske riges sammenbrud var ophørt med at udgøre en fare for Europa, sig ganske langsomt. Efter revolutionen i 1789 havde hjulpet oplysningsidéerne til sejr, overtog Frankrig førerskabet i de arabiske studier. Også de arabiske studier fik del i det store opsving, som orientalske studier tog i det 19.århundrede. Retningsgivende var her – foruden romantikken – først og fremmest den historisk-kritiske tilgang. Dennes karakteristiske forståelse for, at ikke alt til enhver tid er muligt, førte ved beskæftigelsen med historisk betydningsfulde personer nødvendigvis til en sociologisk synsvinkel, som ikke længere lader menneskene gælde for individer [alene], men indordner dem i deres omverden og søger at forstå dem udfra deres særlige bundethed til deres tids historiske forhold.
 De følgende sider skal være et forsøg på at følge de enkelte faser i den ovenfor anførte udvikling af de arabiske studier i vesten og gøre dem forståelige indenfor rammerne af Europas åndelige, spirituelle, mellemværende med islam.

i [Unionsbestræbelser: Den katolske kirke søgte op gennem århundrederne kontakt med de mange spredte kirkesamfund i mellemøsten (syrere, kaldære, koptere etc) for at bevæge dem til at give sig ind under den katolske kirkes og pavens overhøjhed.]
---------------